På videoen Space Station Challenge forklares, hvilke opgaver robotten skal udføre på banen. Samtidig giver videoen et par ideer til hvordan opgaverne kan løses:

• Lasse Deleuran har eksperimenteret med en NXT baseret robot med en drejemekanisme, som kan dreje de deaktive solceller på plads, så de bliver aktive. Samtidig sørger drejemekanismen for, at lyssensoren, som benyttes til at følge stregerne, drejes ud til siden ved passage hen over en solcelle. Videoen WRO 2014 Regular: Turning all deactivated solar panels viser en kørsel. På siden med videoen er der henvisninger til en byggevejledning samt mulighed for at hente det NXT-G program, som styrer robotten rundt på banen. Desværre er drejemekanismen ikke særlig robust. Der går tit kludder i drejeriet.

• På kurset Embedded Systems - Embodied Agents forsøgte fire grupper af datalogi- og ingeniørstuderende at give forslag til løsning af opgaverne på banen. To af grupperne nåede at få temmelig mange point på banen, som det kan ses af de to videoer:

  • Final run med en robot bygget og programmeret af Dan Søndergaard og Torben Muldvang Andersen. Robotten er ganske vist langsom, men den klarer både at aktivere solceller og at udskifte defekte celler. På videoen Demonstration of the Light Sensor Toggling Component ses, hvordan den tredie motor benyttes til at løfte de to lyssensorer op og ned, så der hele tiden er en lyssensor, som kan bruges til at følge stregerne. Flere videoer og detaljer kan ses på projekt blog'en under Project Sessions.

  • Embedded Systems 2014 WRO Turning 9 inactive solar ses en noget hurtigere robot, som klarer at aktivere alle 9 solceller. Robotten er lavet af Jakob Bjerre Jakobsen, Henrik Knakkegaard og Jesper Madsen. Ulempen ved deres robot er, at det kræver ret stabile og kontrollerede lysforhold, fordi de lyssensorer som bruges til at følge stregerne sidder så højt oppe, at de ikke støder på solcellerne. Det betyder, at lyssensorernes aflæsning påvirkes meget af vekslende lysforhold.

  Fælles for de fire gruppers erfaringer med banen er, at det er endog meget svært, at få solcellerne til at blive i den lille grå rektangel, når de har været berørt af robotten. Samtidig er det en udfordring at lave en gribe, skubbe eller løfte mekanisme med blot en motor.

• Da mange af de lande som deltager i WRO allerede har afholdt deres nationale finaler, findes der en række videoer på You Tube, som viser både korrekte og hurtige kørsler på årets bane. Her er et udpluk:
  • Gruppen xanthi2010 har lavet WRO 2014 High School Space station, som ser ud til at løse alle opgaver på omkring 2 minuter. Bemærk farvesensorens placering lige ovenover solcellerne og ikke på siden. Måske en ide. Dreje og gribe mekanismerne ser ud til at blive drevet af blot en motor. Fantastisk.

  • En gruppe fra Taiwan har lavet WRO 2014 TAIWAN:140 (3BLACK+3TURN) GET 1BLACK+3TURN, som også ser ud til at få mange point. Her er det en løfte/sænke mekanisme som manipulere solcellerne. Samtidig drejer denne robot ret præcist på stedet bl.a. på grund af den store hjulafstand.

  • En gruppe fra Meksiko viser i WRO 2014 preparatoria eksperimenter med en mekanisme som ligner den Lasse Deleuran har eksperimenteret med. Robotten er dog noget langsom.